Skip to main content

Aftenskole

Kreativ skrivning

Målgruppe

Du elsker at skrive og vil gerne blive endnu bedre til det. Måske har du en blog eller hjemmeside, du skriver på, eller du skriver breve, festtaler, dagbog eller opslag på sociale medier. Det kan være, du skriver reklametekster for en ejendomsmægler. Måske har du mere kunstneriske ambitioner og skriver tekster til litterære internettidsskrifter, eller du har ligefrem en drøm om at skrive en bog. Vi kan ikke garantere, du kommer til at skrive eller udgive en bog, men hvis du deltager åben og engageret i undervisningen, bliver du bedre til at skrive.

  • Du er fyldt 18 år, taler og skriver dansk. Eller du er skandinavisk og forstår dansk.
  • Du er parat til at tale om dine medkursisters tekster på en ærlig, respektfuld og ikke-personlig måde, men er også selv åben for tilsvarende at modtage tekstkritik fra medkursister og underviseren.
  • Du skal også være parat til løbende at skrive tekster hjemme, arbejde med egne og andres tekster i klasserummet og meget gerne sideløbende læse skønlitteratur i hjemmet.

Indhold

Der vil blive arbejdet med kursisternes egne korte tekster, fx noveller og lyrik. Kursisterne skal på skift have en tekst på 1-5 sider med, som kursisten på dagen selv omdeler og læser højt. Der bruges to lektioner af 45 minutter på teksten, som gennemgås og analyseres ud fra forskellige saglige kriterier. Både de øvrige kursister og underviseren deltager i analyssen. Herefter får kursisten lejlighed til at fortælle om sine egne tanker med teksten. I den sidste af dagens tre lektioner vil der være strukturerede skriveøvelser for alle kursister.

Underviseren

Jens Peter Kaj Jensen har taget uddannelsen fra Forfatterskolen (2005-07), og har bl.a. udgivet fire romaner, en novellesamling, en digtsamling og en børnebog samt undervist i kreativ skrivning på Københavns Kunstskole, og har arbejdet som forlagsredaktør i en årrække.

Holdstørrelse

Der forventes at være 4-7 kursister per hold.

Tid

Undervisningen foregår hver mandag 18:15-21:00.

Der vil være tre lektioner af 45 minutter og to indlagte pauser af 15 minutter per undervisningsgang.

Undervisningen foregår i moduler af tre måneder. Du tilmelder dig et modul ad gangen. Modulerne ligger sådan her:

Modul 1:
13. september til og med 13. december

Modul 2:
10. januar til og med 28. marts (med pause i vinterferien uge 8)

Modul 3:
4. april til og med 20. juni (med pause i påskeferien uge 15)

Sted

Al undervisning foregår på Bifrostskolen, den danske skole på Costa del Sol.
Bifrostskolen, Calle Azabache s/n, 29631 Benalmádena, Málaga

Pris

Prisen er 11 euro per lektion i modulet, hvilket bliver:

  • 429€ for modul 1
  • 330€ for modul 2
  • 297€ for modul 3

Tilmelding

Du tilmelder dig på email her: Jensens.Aftenskole@gmail.com I mailen oplyser du dit navn og hvilket kursus, du ønsker at deltage i. Tilmeldingen er først endelig, når du har betalt for modulet.