Skip to main content
Undervisning
VARIERET OG DIFFERIENTIERET UNDERVISNING

På Bifrostskolen lægger vi vægt på, at undervisningen er fangende og interessant. Den foregår på dansk, og følger det danske undervisningsministeriums læseplaner fra 0. – 9. klasse.

Der undervises i dansk, matematik, engelsk, billedkunst, fysik og kemi, biologi, idræt, svømning og spansk. Historie, kunst- og kulturfag samt musik inddrages via diverse projekter i løbet af skoleåret. Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau.

Eleverne arbejder selvstændigt, i par og bliver ofte delt op i grupper udfra alder, fagligt niveau, det sociale og/eller interesse. Undervisningen indeholder blanding af aktion baseret læring, udendørsaktiviteter samt den traditionelle tilgang. Eleverne bliver testet i uddannelses materialerne på lige fod med skolerne i Danmark.

NOGLE GANGE OM ÅRET TAGER VI PÅ TUR I SKOLETIDEN

Undervisning behøver ikke altid at foregå i klasselokalet. På Bifrostskolen bringer vi undervisningen ofte ud i skolegården, og andre gange helt ud af huset.

Til spansk kan vi godt finde på at tage en tur til den lokale købmand eller i supermarkedet for at øve eleverne i at tale spansk. På samme måde bruger vi naturen omkring skolen når vi har naturfag m.m.

Udover at vi jævnligt tager i svømmehallen til svømning og sportscentret til idræt, tager vi to gange om året i skøjtehallen. Mindst en gang om året tager vi til Malaga med et kulturelt formål, og til Planeta Explora, hvor eleverne lærer om grundstofferne, diverse kemikalier og planeterne i universet. Vi tager også hvert år op på toppen af Monte Calamoro, vores bjerg.

I december tager vi hvert år på juletur. Sidste gang tog vi i biografen sammen og ud at spise bagefter. Vi har også deltaget i den internationale julefestival i Benalmadena hvert år, hvor vi har optrådt på den store scene.

Den norske skole inviterer nogle gange de yngre elever til en hel dags juleværksted, og i januar hvert år inviterer de 7. 8. og 9. klasses elever fra både den danske og svenske skole til gallafest. På deres nationaldag den 17. maj er vi ligeledes blevet inviteret til deres festligheder på skolen. Nogle gode naboer vi har.

Der er mange muligheder for diverse ture ud af huset i Malaga området både med læring og fornøjelse som formål. Der er klatreparker, zoologisk have og mange børnevenlige museums. Der er stadigvæk mange flere steder at besøge som vi kan se frem til.